Hvor og når hører vi hjemme?Foto: Karen Waltorp (2017)

Hvor og når hører vi hjemme?

bookmark

Smarttelefonens rolle i hverdagslivet

tirsdag 29. september 2020, kl. 16:30 til kl. 19:00

Sal: Amalie Skram

Arrangør: Sosialantropologisk Institutt, UiO

Inngang: Gratis med påmelding

Betydningen av hjem ble tydeligere enn på lenge da Norge og resten av verden måtte lukke dørene som følge av et virus, og mistet råderetten over hvem som kunne tre over dørterskelen. Samtidig skjedde en digitalisering av hjemmetilværelsen: vi hadde hjemmekontor, hjemmeskole og sosialisering ble hjemmebesøk via digitale plattformer som Zoom, FaceTime og Instagram. Vi har blitt vitner til «hjem» i forandring, og debatten om varig endring i våre digitale vaner er fortsatt sentral.

Sosialantropolog Karen Waltorp har jobbet visuelt med foto og film siden 2005 og vant sin første filmpris i 2011 (Royal Anthropological Institute’s Bazil Wright Film Prize.) De siste årene har hun jobbet med å dokumentere og analysere sosialitet på og via sosiale plattformer. Nylig ga Waltorp ut boken Why Muslim Women and Smartphones, som tar for seg hvordan muslimske kvinner i Nørrebro i Danmark bruker mobiltelefonen. I kveldens innlegg skal hun snakke om hvordan smarttelefonen skaper og endrer tilhørighet og mulighetsrom.

Arrangementet foregår på dansk og norsk. 

På grunn av smittevernsoppfølging ber vi alle om å melde seg på arrangementet. Kontaktinfoen slettes etter 10 dager. 

ABSTRACT

Herinde hele verden: Hvornår hører man hjemme?

Hjem og tilhørsforhold skabes med Smartphonen i hånden blandt unge muslimske kvinder i København. Digital teknologi tilbyder noget nyt hér, og ændrer de måder, hvorpå man kan relatere til vigtige personer nær og fjern. Smartphonen er i hånden, og den er en del af det system som også tæller den sansende krop, placeret på jorden ét geografisk sted – og dog er der åbnet op for andre dimensioner gennem de infrastrukturer og det flow af billeder, som smartphonen er portal til. Herved ændres det samlede miljø, som vi eksisterer i, og vore vaner og mulighedsrum ændres). Den medieøkologi som tillader at forbinde sig på tværs af grænser og afstand, er den samme som cirkulerer billeder, der fortæller om civilisationernes ’sammenstød’; at man ikke kan høre hjemme i Danmark som ung kvinde med rødder i Mellemøsten; at man er farlig som muslim, evigt problematiseret. Hvordan artikulerer man sig selv og åbner op for mulige fremtider – skaber sit eget rum i denne situation? «…en kvinde må nødvendigvis have sine egne penge og sit eget værelse, hvis hun skal skrive litteratur», erklærer Virginia Woolf i A Room of One’s Own. Dette kan være hjemme, men som Tuva Broch skriver, er relationer mellem hjem, køn, etnicitet og seksualitet ofte overset fordi forskere gerne begrænser studier til én dimenson af hjem. Hvordan skaber disse kvinder da deres eget rum?